Der er to slags medlemmer i Foreningen Børnelejren på Langeland: Aktive medlemmer og støttemedlemmer.

Aktive medlemmer:

Der er altid noget på Søgård, der trænger til at blive ordnet, istandsat eller frisket op. Uanset om du er god til at luge ukrudt eller male, kan vi sagtens finde et job til dig. Hvis du har tid til overs, eller føler, du gerne vil give en hånd med, er du mere end velkommen til at tilmelde dig en af vores arbejdsweekender.

Der vil også blive arrangeret arbejdslejre hvert år i pinsen, hvor alle, der vil hjælpe til, er velkomne. Du kan tilmelde dig pr. mail til info@lejren.dk eller ringe til formanden, Dina Reece, på tlf. 38711260.

I det omfang foreningen har brug for frivillige hjælpere under lejrene, vil det i god til blive offentliggjort på denne hjemmeside.

Støttemedlemmer:

Hvis du ikke har mulighed for at tilbyde din arbejdskraft, men sympatiserer med vores formål, skulle du melde dig ind i Foreningen som støttemedlem og give en hånd med på den måde. Et støttemedlemsskab koster kr. 200,- om året, og man binder sig selvfølgelig kun for et år ad gangen.

Der er heldigvis flere og flere privatpersoner, der melder sig ind, og det vil vi også opfordre dig til at gøre - dels støtter du derved foreningen økonomisk og dels hjælper du med til, at vi kan blive en stor forening med rigtigt mange medlemmer.

Indbetal dit støttebeløb på vores girokonto 1000 8182, send en check på kr. 200,- eller send en mail til info@lejren.dk, hvis du ønsker et girokort tilsendt.